Klip i kørekortet

 
21-03-2008
Gode bilråd

Får du tre klip i dit kørekort, bliver du idømt en betinget frakendelse af dit kørekort. Det betyder for det første, at du får kørselsforbud. Dernæst, at du skal op til en teoriprøve og en vejledende køreprøve. Desuden gælder den betingede frakendelse af kørekortet i tre år fra datoen af det første klip.
Hvis du har taget kørekort inden for tre år, når du får dit første klip, skal der blot to klip til i alt for at udløse den betingede frakendelse af kørekortet.

Du skal også være opmærksom på, at der ikke er rabat på klip. Hvis du begår to lovovertrædelser på samme tid, f.eks. overhaler i et fodgængerfelt med for høj fart, så får du to klip i kørekortet på en gang.

Klip forældes efter tre år fra datoen, da du begik overtrædelsen og fik et klip i kørekortet. Efter tre år slettes klippet hos politiet.

Gentagne, grove overtrædelser udløser en ubetinget frakendelse af dit kørekort. Det betyder, at du skal aflevere dit kørekort. Derefter får du forbud mod at køre i en periode. Først efter periodens udløb kan du ansøge om generhvervelse af dit kørekort, gå til teoriprøve og en praktisk prøve.

Dette kan udløse en betinget frakendelse af dit kørekort:

- Fire klip inden for en fire-årig periode, hvis du har erhvervet dit kørekort inden for tre år, fra du modtager det første klip
- Seks klip indenfor en tre-årig periode
- tre klip i den tre-årig periode, hvor du er frakendt retten til at køre
- Tidligere ubetinget frakendelse af kørekortet og tre klip indenfor fem år i en fem-årig periode efter, at frakendelsesperioden er udløbet

Følgende overtrædelser udløser et klip i kørekortet:
- Overskridelse af hastighedsgrænsen med flere end 30 procent
- Kørsel med for kort afstand til forankørende
- Ulovlig kørsel i nødsporet
- Ikke fastspænder børn under 15 år
- Kørsel over for rødt lys
- Overtrædelse af reglerne om vigepligt
- Overtrædelse af reglerne for overhaling og forbud mod overhaling
- Overskridelse af spærrelinier ved overhaling
- Hastighedsforøgelse, når du bliver overhalet
- Overhaling ved et fodgængerfelt
- Kørsel mod færdselsretningen
- Forsvarlig forbikørsel i tæt trafik
- Ændring af færdselsretning og placering til fare eller unødig ulempe for andre trafikanter
- Kørsel venstre om helleanlæg
- Væddeløbskørsel på vej
- Kørsel over jernbanespor, hvis der er givet signal til standsning

Bedømmelse: 4.50 af 10





 
 
Find information om: bil guide auto guiden biler alt om
(Hovedkategori: Gode bilråd)