Volkswagen

 
13-05-2010
Billeksikon

Volkswagen AG er en tysk virksomhed med hovedsæde i Wolfsburg, Tyskland, der fabrikerer biler. Blandt andre den tidligere kendte Volkswagen, i Danmark kendt som Folkevogn.

Efter krigen blev den britiske major Ivan Hirst sat til at få fabrikken i gang (Wolfsburg lå i den britiske zone af Tyskland). Efter at have benyttet faciliteterne til reparation af britiske kampvogne og andre køretøjer, optog man produktionen af den førkrigsmodel, som prof. Porsche havde udviklet. Man regnede med, at det hurtigt ville få en ende, og at en ny model måtte udvikles. Det viste sig dog ikke at holde stik. VW type 1 endte med at overtage Ford T’s trone som den mest producerede bilmodel nogen sinde (dog siden overgået af Toyota Corolla). Den populære model udgik af produktionen i Tyskland i slutningen af 1970’erne, men blev produceret i Mexico frem til slutningen af 1990’erne.

Denne totale afhængighed af en enkelt bilmodel var ved at koste Volkswagen livet i slutningen af 1960’erne. Man havde bygget en varevogn, VW Transporter (også kaldet Rugbrødet) på hækmotor/pendulakselgrundlaget og fremstillede også enkelte andre modeller (model 411 og 412), men de blev kommercielle fiaskoer.

Først med introduktionen af Volkswagen Passat og Volkswagen Golf i 1973 fik VW-koncernen modeller, der kunne føre virksomheden videre. Volkswagen havde på den tid opkøbt forskellige små tyske bilmærker, og disse fusioner samlede bl.a. NSU og Audi i VW-koncernen, der herefter blev kaldt VAG-koncernen (VAG: Volkswagen-Audi-Group).

Siden har Volkswagen AG opkøbt det tjekkiske bilmærke Škoda, det spanske SEAT, det britiske Bentley, det italienske Lamborghini, det italienske Bugatti og det svenske Scania.





 
 
Find information om: biler bil alt om guide guiden auto
(Hovedkategori: Billeksikon)